Børneprojekt Danmark

Spring til indhold »



Storslået arrangement i hørsholm skøjtearena

2. marts 2004

I samarbejde med Rungsted Ishockey – Cobras – var Børneprojekt Danmark vært ved et storslået arrangement i Hørsholm skøjtearena, hvor overskuddet gik til Børneprojekt Danmarks arbejde.

Grundideen var, at det skulle være sjovt og spændende samtidig med, at der blev samlet ind til et godt formål.

Arrangementet løb af stablen med stor succes takket være bl.a. alle de deltagere, der frivilligt stillede op til små sjove matcher. Holdene var sammensat af små og store spillere fra Rungsteds ungdomsafdeling, der blev "forstærket" af Brian Laudrup, Preben Elkjær, Iben Hjejle, Casper Christensen, Peter Mygind og mange mange flere. Hele arrangementet blev krydret af af sjove musiske indslag af FCK-Cheerleaders og Al Agami.

Publikum var meget levende og jublede hjerteligt, når f.eks. en Preben Elkjær scorede mål eller Jørgen Herbert fra Se & Hør måtte skubbes op ad isen, da han faktisk slet ikke kunne skøjte. Iben Hjejle fik også scoret trods sit besvær med skøjterne og isen.

Arrangementet blev så stor en succes både økonomisk og menneskeligt, at det allerede nu er vedtaget at gentage arrangementet i år 2005. Det glæder vi, Børneprojekt Danmark, os meget til.


Poul Krebs, Musiker

Ingen skal fortælle mig, at det ikke nytter at give en hånd med. Og det mest nærliggende er vel at starte med børnene!

Poul Krebs, Musiker

Nyhedsbrev