Børneprojekt Danmark

Spring til indhold »



Glæde over Børneprojekt Danmarks donation

10. juni 2005

Der var en god stemning i luften, da Børneprojekt Danmark i går overrakte en check på kr. 230.000 til Børneafdelingen på Skejby Sygehus.

En del af beløbet, kr. 100.000, stammer fra salget af en række malerier, som blev malet af kendte århusianere, herunder borgmester Louise Gade, Casper Elgaard, Anne Gadegaard og Hans Krull, som også alle var til stede ved overrækkelsen.

Der var velkomst ved Steen Petersen fra børneafdelingen efterfulgt af en kort tale af Børneprojekt Danmarks daglige leder, administrationschef Thomas Wæver, som fortalte om årsagerne til donationen og Børneprojekt Danmark.

Overlægerne Thomas Balslev og Niels Birkebæk forklarede herefter, hvad projekterne gik ud på. Børneprojekt Danmark har doneret pengene til noget topmoderne overvåningsudstyr samt en undersøgelse af effekten af kostvejledning af overvægtige børn og unge.

Inden checken officielt blev overrakt sagde Louise Gade et par om, hvordan det havde været at deltage i eventen, hvor bl.a. hun selv skulle male et kunstværk, hvilket havde været spændende men også en udfordring.

Bagefter var der reception for alle de deltagende.

Hans Krull, Casper Elgaard, Anne Gadegaard og Louise Gade
Hans Krull, Casper Elgaard, Anne Gadegaard og Louise Gade


Thomas Wæver, Frivillig projektleder

At kunne hjælpe syge børn efter selv at have mistet et sygt barn er drivkraften for mig. I Børneprojekt Danmark har vi muligheden for at gøre en forskel.

Thomas Wæver, Frivillig projektleder

Nyhedsbrev