Børneprojekt Danmark

Spring til indhold »



Le Mans - tur/retur

29. juni 2006

Igen i år sendte Børneprojekt Danmark betalende gæster afsted på tur til Le Mans i weekenden d. 16.-18. juni. I alt var 180 betalende gæster afsted med bus, bike og fly for at opleve løbet, stemningen og varmen på nært hold, og det blev en oplevelsesrig weekend for alle.

den berømte kørerparade i Le Mans by

Gæsterne ankom i løbet af fredagen, og fredag aften var der kørerparade i Le Mans-by og pit-walk på banen. Kørerne morede sig sammen med de glade tilskuere langs vejen.

suset på banen

Lørdag startede med foredrag i teltet af to Le Mans-eksperter, som Børneprojekt Danmark havde inviteret, og over middag var der opvarmning og introduktion på banen. Kl. 17:00 lørdag eftermiddag blev løbet skudt i gang, og der gik et sus gennem publikum, da bilerne for første gang dukkede op i kurven.

Martin Ib og hans dygtige hjælpere griller til alle

Børneprojekt Danmarks serverede lækker mad i det fælles VIP-telt, komponeret af den medbragte kok Martin Ib fra Restaurant MIB og hans dygtige medarbejdere.

Både før, under og efter løbet var der høj stemning blandt de 300.000 tilskuere, masser af festlige indslag, mange nationaliteter og franske specialiteter, og tilskuerne nød både varmen og løbet i fulde drag.

Alle Børneprojekt Danmarks gæster havde en god oplevelse med turen, og Børneprojekt Danmark takker gæsterne for en dejlig, succesfuld tur. En speciel tak til alle de frivillige, som leverede en kæmpestor og uundværlig indsats på turen.

Overskuddet fra turen er øremærket til udvikling og realisering af Børnecenter Danmark.

Tak til fotograf Søren Jonesen fra photo+co.


Martin Jørgensen, Fodboldspiller

Den der specielle følelse i maven. Det kan være over store som små ting. Men man ved, hvornår man er del af noget større, noget godt

Martin Jørgensen, Fodboldspiller

Nyhedsbrev