Børneprojekt Danmark

Spring til indhold »



Studerende fra Købmandsskolen i Århus fik sammen med en række af Danmarks mest talentfulde stand-up komikere stablet et fantastisk show sammen som indbragte 26.930 DKK til fordel for Børneprojekt Danmarks arbejde.

25. oktober 2008

Showet havde til formål at samle penge ind til børneafdelingerne på Skejby Sygehus.

Showet blev lavet i samarbejde med Børneprojekt Danmark som til daglig har et tæt samarbejde med lederne på børneafdelingerne. Børneprojekt Danmarks formål er at bidrage til, at børn sikres den optimale behandling, omsorg og underholdning på børneafdelinger over hele landet. Ole Kristiansen, stifteren af Børneprojekt Danmark, siger: ”Det er et spørgsmål om livskvalitet. Om at give børnene mulighed for at nyde livet som børn, selv under sygdom.”

Overskuddet, som blev samlet ind ved stand-up showet d. 18. oktober 2008, blev på 26.930 DKK.
Komikerne som optrådte gratis var: Simon Talbot, Rasmus Olsen, Torben Chris, Brian Mørk, Michael 'MC' Christiansen og Karsten Green.

Pengene som blev overrakt til Børneprojekt Danmark (Skejby Sygehus) d. 23. oktober 2008, skal gå til at gøre livet lidt sjovere for børnene på Skejby Sygehus. Børneprojekt Danmark er i gang med et spændende projekt i samarbejde med bl.a. Ree Park (tidligere Ebeltoft Zoo), hvor der vil bliver sat web kameras op, så børn der bliver indlagt på Skejby Sygehus, vil få mulighed for at vælge et dyr som de gerne vil følge. Oversygeplejerske Inge Pia Christensen siger: ”Børnene projekterer deres sygdom over på dyr (f.eks. tøjdyr) og på den måde hjælper disse dyr dem igennem den svære periode som børnene gennemgår”.

Projektgruppen, Stand-up For Children, vil gerne takke alle deres sponsorer samt det publikum som mødte op. ”Alle dem, der deltog i dette event, var med til at gøre dette event til en helt uforglemmelig oplevelse for os” udtaler Kibibi Cele, en af de studerende.


Poul Krebs, Musiker

Ingen skal fortælle mig, at det ikke nytter at give en hånd med. Og det mest nærliggende er vel at starte med børnene!

Poul Krebs, Musiker

Nyhedsbrev