Børneprojekt Danmark

Spring til indhold »



Syge børn i Ree Park

14. september 2014

Søndag den 7. september havde Børneprojekt Danmark inviteret 60 syge børn i Ree Park på Djursland, men de kom ikke alene, sammen med deres familier var vi i alt 243 deltagere på dagen. Familierne ankom ved 10-tiden, hvor de alle fik udleveret en oversigt over spisetider samt de forskellige aktiviteter i Parken bl.a. fodring af nogle af dyrene og ikke mindst en safaritur på den ”Afrikanske savanne”. Det blev en meget flot dag i Ree Park, vi havde vejret med os hele dagen, maden fra Spiseriet 8000 var helt på toppen, is fra Frisko og vand/sodavand fra Føtex Ebeltoft var med til at slukke tørsten.

Børnene var venligst ”udlånt” fra 4 børneafdelinger i Danmark, henholdsvis Odense - og Skejby Universitetshospital samt Randers og Viborg sygehus. Fra Børneprojekt Danmark skal lyde en stor tak til de respektive sygehuse, som har været med til at formilde og udvælge de respektive familier.

Alle var meget begejstret for opholdet i Ree Park, og én familie har beskrevet deres oplevelse således;

” Ja så blev det endelig søndag morgen kl 7 hvor vi skulle op… Havde ikke hørt andet fra Jannich hele lørdagen hvornår skal vi i seng så det kan blive søndag…
Ja men så blev det jo søndag og turen gik mod Mols og reepark som destination… Vi var der kl 10, og blev ledt ind på pladsen hvor vi skulle tjekke ind…
Fik udleveret en seddel hvor der stod hvad tid vi skulle på safari tur i jeep og hvornår bespisning var…
Vi havde ca. 1 time hvor vi gik rundt og kikkede i noget af parken, inden vores tur med Jeepen…

Ja så blev det jo turen med guide i ca 25 min. Og Jannich fik turen foran ved chafføren, det passede ham helt fint…
Patrich og Jannich glæde sig til at komme i det lukkede område for der blev jo Far til fire i Afrika optaget ( det havde de styr på inden vores tur derop)..
Det var en oplevelse at kører imellem så mange forskellige dyr, lige fra næsehorn til lille strudseunge på 3 mdr…
Efter den tur, skulle vi direkte hen og spise.. Hvilken dejlig mad, der var oksekød, kyllingfile, pølser og forskellig grøntsager.. Brød… Og drikkelse til, og så kunne vi slutte af med en banan…
Det var rigtig god, og vores maver blev mætte….

Så havde vi igen nogle timer på egen hånd, hvor vi kunne se de telte hvor man kan overnatte i og vågne op med udsigt til savannens dyr..
Det kunne drengene rigtig godt tænke sig, så det skrives bag ørene…
Vi kom meget langt omkring og så bl.a sortebjørn og hvide ulve ( de mente den lignede vores Casper, som er en samojede)…
Så blev kl 14 og der var fugleopvisning, det var rigtig sjovt og fuglene fløj ud i blandt os, den ene var en grib.. Den var lidt for lalleglad og ville ikke helt høre på hende, den fløj meget lavt så den ramte undertegnede i ryggen.. Men det gjorde intet , men uha vi grinte for den var jo rigtig tæt…

Da vi havde været der gik vi over og så Geparderne få mad, de skulle løbe efter der made, rekorden var 119 km i timen i parken…
Da vi havde set det, var trætheden begyndt at indfinde sig blandt os.. Der var gået en del km. og se en del….
Det var en super oplevelse for hele familien, og da bilen drejede mod fyn igen.. Var vi ikke kørt mange km før end Patrich og Jeanett sov, Jannich talte vider om dyrene derinde.. Så da vi landende på matriklen kl 17, da var det mor her der var færdig og brugt…

Men hvad gør man ikke for sin familie, og for at Patrich kan få denne oplevelse sammen med sine søskende …
Der skulle i hvert fald fortælles om dagen i skolen i dag til kammeraterne og Patrich mente at deres næste tur med skolen kunne bruges på overnatning der…

Herfra vil vi gerne sige tak til dig Mette ( den fagansvarlige på Odense Universitetshospital ! ) at du tænker på vores familie når der er arrangementer vi kan deltage i… Tak til Børneprojekt Danmark … Det er til 10 stjerner i hvert fald…

Mange hilsner

Patrich grænse og familien”

Her til sidst vil Børneprojekt Danmark gerne sige TUSINDE TAK til Ree Park, for at vi måtte komme forbi og være en del af Parken søndag den 7. september !


Martin Jørgensen, Fodboldspiller

Den der specielle følelse i maven. Det kan være over store som små ting. Men man ved, hvornår man er del af noget større, noget godt

Martin Jørgensen, Fodboldspiller

Nyhedsbrev